Lær dine stress-symptomer at kende

En forudsætning for at afhjælpe stress, er at du kender dine stress-symptomer. Og det er der faktisk mange, der ikke gør.

De allerførste små og subtile stress-indikatorer overhøres let, hvis du ikke ved, hvad du skal være opmærksom på.

Hvis du til gengæld lærer disse symptomer at kende, er du godt på vej til at sige stop i tide, inden stressen ender med et sammenbrud og en sygemelding.

Symptomerne

De typiske stress-symptomer

 

I en hektisk og overtravl hverdag, er det svært ikke at krydse grænsen mellem blot at have travlt og få stress.

Stress sker ubevidst og gradvist – ofte er du den sidste der opdager, du er stresset.

Jo før du gør noget ved dine stress-symptomer jo bedre.

Herunder ser du en liste over de typiske stress-symptomer:

 

De grønne stress-symptomer

 

De grønne stress-symptomer er de første signaler du vil opleve i en stress-situation. De grønne signaler opstår ved akut stress, fx. hvis du skal præstere noget eller nå noget.
Stress-symptomerne er:

  • Forbigående hjertebanken
  • Forbigående rysten eller tics
  • Anspændthed
  • Du sveder
  • Tørhed i munden
  • Knugen i brystet eller i maven
  • Trang til at tisse
  • Bleghed
  • Sommerfugle i maven

De grønne stress-symptomer forsvinder hurtigt igen efter din stress-årsag forsvinder. De kan være ubehagelige, men er ikke alvorlige.

 

De gule stress-symptomer

 

De gule stress-symptomer opstår efter dage til uger med belastning. Disse symptomer betyder, at din krop er stresset 24 timer i døgnet. Gul stress i en periode er ikke alvorligt, men du bør standse op og geare ned.
Stress-symptomerne er:

  • Dårlig søvn
  • Træthed
  • Let til tårer
  • Irritation
  • Uro i kroppen
  • Mange tanker
  • Indesluttet
  • Indre modstand og modvilje

Det tager dage til uger at komme sig efter gul stress.

 

De røde stress-symptomer

 

De røde stress-symptomer betyder, at din krop nu har været overbelastet i længere tid, dvs. mange uger til måneder. Rød stress er alvorligt.
Stress-symptomerne er:

  • Glemsomhed / du er fraværende
  • Forværring af eksem og/eller sygdom
  • Blødningsforstyrrelser
  • Problemer med mave/tarm
  • Øget forbrug af stimulanser
  • Uforklarlige smerter
  • Manglende selverkendelse
  • Aggresivitet
  • Mindre social
  • Forhøjet blodtryk

Det tager længere tid at komme sig efter rød stress. Oplever du disse symptomer skal du sige “stop” og gerne søge hjælp.

 

De sorte stress-symptomer

 

De sorte stress-symptomer er alvorlige symptomer. Nu har din krop og dit sind givet op. Belastningen har været alt for stor i alt for lang tid.
Stress-symptomerne er:

  • Besvimelse
  • Psykisk sammenbrud
  • Nervesammenbrud
  • Udbrændthed
  • Hukommelsessvigt
  • Depression
  • Angst
  • Blodprop
  • Dødsfald

 

Det er typisk nødvendigt med en sygemelding, hvis du oplever tegn på disse symptomer. Søg hjælp til at komme af med din stress.

Hvis du har et eller flere af ovenstående symptomer, vil du have gavn af et Stresscoaching-forløb

 

(Modellen med grønne, gule, røde og sorte stress-symptomer, er udarbejdet af Bjarne Toftegård, Forebyg Stress).

Prøv en stress-test her

– Start test –

Sådan vender du din arbejdstræthed til arbejdsglæde

Går du dagligt på job med tungt hjerte og uden begejstring? Har du mest lyst til at løbe din vej, og gemme dig fra dine opgaver, dine kollegaer og din chef? Og sidder du bag høje bunker af gøremål, mens du river dig i håret over, at tiden ikke slår til – og du kommer...

læs mere

Når manglende anerkendelse giver stress

Anerkendelse er vigtig for os alle. At vi bliver anerkendt for det arbejde og de indsatser vi præsterer – såvel arbejdsmæssigt som privat. Og når det ikke sker i et omfang, der tilfredsstiller os, så knækker filmen lidt inderst inde. For manglende anerkendelse kan i...

læs mere

Marthas tanker gav hende stress

Den følgende fortælling handler om Martha, der arbejder i et salgs- og rådgivningsjob i en stor koncern. På arbejdspladsen skete der på kort tid store omvæltninger i personalesammensætning, der blev sat nye, høje krav til salgstallene og rådgivningssamtalerne blev...

læs mere

GRATIS E-BOG

HAR KARRIEREN OVERTAGET DIT LIV?

3 tegn på du er karriere-ramt & hvad du kan gøre ved det. 

 

Du får også fremover Positiv Mentalitets nyhedsbrev med inspiration til hvordan du opnår work-life balance, mindre stress, større trivsel og bedre søvn. 

Tak for din tilmelding