Anerkendelse er vigtig for os alle. At vi bliver anerkendt for det arbejde og de indsatser vi præsterer – såvel arbejdsmæssigt som privat.

Og når det ikke sker i et omfang, der tilfredsstiller os, så knækker filmen lidt inderst inde. For manglende anerkendelse kan i mange tilfælde bevirke, at vi begynder at tvivle på os selv.

 

 

Tvivl giver grobund for tanker som disse:

”Er jeg god nok?”

”Gør jeg mit arbejde ordentligt?”

”Er chefen utilfreds med mig?”

”Hvorfor roser min mand mig ikke længere – elsker han mig mon ikke mere?”

”Er der noget, jeg skal gøre bedre?”

”Er jeg ved at miste grebet om opgaven”

De tanker er ikke rare. Og med tiden kan de være årsag til, at du udvikler stress.

 

Løb, løb, løb

 

Det vi ikke synes er rart, det forsøger vi at slippe væk fra. Vi løber fra det, så hurtigt vi kan.

Når du vil slippe væk fra følelsen af ikke at være god nok, så overkompenserer du.

Får du ikke anerkendelse for dit arbejde, vil du føle ubehag. Derfor arbejder du mere og mere og mere i jagten på anerkendelsen – og i jagten på, at følelsen skal forsvinde.

Når din arbejds-indsats når et niveau, hvor den kammer over, dvs. når du har mere en bare super-vildt-meget-travlt, så står du på tærsklen til en stress-episode.

Det er præcis her, du skal geare ned og forandre. Gør du ikke det, vil du træde over tærsklen og få stress.

Det giver sig bl.a udtryk i en lang række symptomer, som du kan læse om her

 

At arbejde hårdere giver dårligere resultater

 

Når du ihærdigt arbejder for at få anerkendelse, vil du i takt med at dit stressniveau stiger, opleve at din performance falder.

Du bliver mindre produktiv, du mister overblik, du har svært ved at overskue det hele.

Det øger risikoen for at du laver fejl, og det øger sandsynligheden for, at du ikke leverer så godt et stykke arbejde, som du faktisk er i stand til.

Det giver så anledning til, at den anerkendelse du så gerne vil have, ikke kommer til dig.

Kan du se den onde cirkel?

 

Be’ om anerkendelsen

 

Janteloven lever desværre stadig i bedste velgående. Det er en skidt ting, når det kommer til anerkendelse.

For selv om anerkendelse for vores indsats, er en af de mest basale menneskelige behov, så er det uendeligt svær at bede om den.

Hvorfor?

Fordi vi er vokset op med at ”du skal ikke tro du er noget”. Og hvad er det for noget vrøvl. For du er da i høj grad noget. Du er jo dig. Der er kun én af slagsen.

Det du kan, og det du yder, er noget særligt. Det må du gerne fremhæve.

Grunden til at vi ikke gør det, er fordi, vi ikke vil have at andre skal ”tro noget” om os.

Men hør her: Uanset hvordan du gebærder dig, vil nogen altid tro et eller andet – lad dem om det.

 

 

Hvis du er som mig, og anerkendelse er særlig vigtig for dig, så er det altså ok, at bede om at få den anerkendelse, hvis du ikke er priviligeret med en arbejdsplads, hvor anerkendelsen falder let at give.

Det er jo nemlig sådan, at hvis vi ikke bliver anerkendt for vores indsats, så visner vi lidt indeni. Anerkendelsen er i høj grad vores motivation. Og mangler anerkendelsen, så mister vi motivationen – og det kan ligeledes sætte stress-hjulet i gang.

Det er ikke let for alle at give anerkendelse – og sætte det i tale. Så det må du tage ansvar for.

Det kan du gøre, ved at bede om positiv feedback fra dine kollegaer og din leder.

Be’ dem om at fremhæve 2-3 gode elementer i det du har udarbejdet. Forklar dem, at det er vigtigt for din motivation og arbejdsglæde, at du får respons for dine opgaver.

På den måde kan du medvirke til at skabe et arbejdsmiljø, hvor anerkendelse er en naturlig del af arbejdsprocessen.

GRATIS E-BOG

HAR KARRIEREN OVERTAGET DIT LIV?

3 tegn på du er karriere-ramt & hvad du kan gøre ved det. 

 

Du får også fremover Positiv Mentalitets nyhedsbrev med inspiration til hvordan du opnår work-life balance, mindre stress, større trivsel og bedre søvn. 

Tak for din tilmelding